Dato: 18. maj 2011
Tidligere chef for dr.dk, Karen Westman Herz, er ansat som redaktionschef for Digital Forretningsudvikling i Gyldendal. Karen Westman Herz (38) er cand. comm. fra RUC og tidligere chefredaktør for dr.dk. I Gyldendal får hun ansvaret for Digital Forretningsudvikling på det private område, herunder e-bøger, lydbøger, apps og Den Store Danske, Gyldendals store onlineleksikon.
"Det er en spændende og udfordrende tid for den danske forlagsbranche,” siger Karen Westman Herz. ”Gyldendal har på mange måder været en frontløber inden for lydbøger, e-bøger, leksikon og senest apps, men vi har stadig kun lige set begyndelsen. Jeg glæder mig meget til at være med til at udvikle det digitale forretningsområde på tværs af formater og fagområder".
Jenny Thor, tidligere chef for svenske Bonnier Group Agency, er ansat som ny leder af Gyldendal Group Agency, Gyldendal-koncernens fælles agentur for salg af rettigheder i udlandet. Hermed står en stærk international kapacitet i spidsen for Gyldendal Group Agency. Jenny Thor (38 år) har bl.a. en BA i Publishing Studies fra Edinburgh og arbejdede fra 1997-2002 i New York for den amerikanske agent Linda Michaels, inden hun overtog chefstolen i Bonnier Group Agency.
”Rettighedssalg til udlandet er blevet en stadig vigtigere del af forlagets samarbejde med forfatterne. De seneste år har set en kraftig professionalisering af de svenske agenturer, og jeg glæder mig til at være med til at udvikle Gyldendal Group Agency i de kommende år sammen med kolleger og forfattere. Det er ganske simpelt en ønskestilling,” siger Jenny Thor.
Karen Westman Herz og Jenny Thor refererer til Tine Smedegaard Andersen, administrerende direktør for Rosinante&Co og koncerndirektør i Gyldendal med ansvar for Agentur og Digital Forretningsudvikling.
”Det har været vigtigt for os at hente kompetencer uden for den danske forlagsbranche,” siger Tine Smedegaard Andersen. ”Digitaliseringen medfører en internationalisering og forandring af vores branche, som kræver nye kompetencer og erfaringer, både hvad angår salget til udlandet og forretningsudviklingen, og vi glæder os meget over at have kunnet hente så stærke kapaciteter til Gyldendal”.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Karen Westman Herz
Direkte nummer: 3375 5974 begin_of_the_skype_highlighting 3375 5974 end_of_the_skype_highlighting
Mail: Karen_Herz@gyldendal.dk
Jenny Thor,
Direkte nummer: 33 75 57 48 begin_of_the_skype_highlighting 33 75 57 48 end_of_the_skype_highlighting
Mail: Jenny_Thor@gyldendalgroupagency.dk
Tine Smedegaard Andersen
Mobil: 23 42 74 37 begin_of_the_skype_highlighting 23 42 74 37 end_of_the_skype_highlighting
Mail: tsa@rosinante-co.dk
Med venlig hilsen Gyldendal